Scouting og Rekruttering

Roskilde Boldklub Eliteungdom arbejder løbende med scouting for at optimere de nuværende trupper. Klubben overholder DBU’s regler for henvendelser og klubskifter.
Processen for scouting og rekruttering er følgende:
- Spillere scoutes i kampe / spillere henvender sig selv til Roskilde Boldklub.
- Spillere vurderes af rekrutteringsansvarlig og/eller Head of coaching/ ungdomsudviklingstræner med udgangspunkt i principperne for Talent identifikation for Roskilde Boldklub, dvs. blandt andet nuværende evner og potentiale.
- Rekrutteringsansvarlig eller Head of coaching kontakter spillerens klub på mail med besked om, at klubben vil kontakte spilleren/spillerens forældre efter 24 timer, jf. DBU’s retningslinjer.
- Rekrutteringsansvarlig eller Head of coaching kontakter efter mindst 24 timer spilleren/spillerens forældre telefonisk. Spillere under 18 år kontaktes aldrig direkte men gennem en forælder.
- Herefter sker en af følgende:
- Spilleren og forældre inviteres til et informerende møde i Roskilde Boldklub, hvor der fortælles, hvem Roskilde Boldklub er, hvorfor klubben har henvendt sig på spilleren, samt aftales et eventuelt prøvetræningsforløb.
- Spilleren tilbydes et prøvetræningsforløb på 7-14 dage.
- Spilleren tilbydes plads i Roskilde Boldklub uden yderligere.
Et prøvetræningsforløb indeholder så vidt muligt også en testkamp.
- Efter endt prøvetræningsforløb evalueres spilleren af holdtrænerne på årgangen i samarbejde med Head of coaching/Ungdomsudviklingstræner/Rekrutteringsansvarlig. Vurdering sker ud fra klubbens Talent ID, truppens niveau, og om spilleren vil kunne indgå i førsteholdstruppen for årgangen.
- Spilleren og forældre tilbydes et evaluerende møde, hvor det bliver afklaret, om spillerens fremtid er i Roskilde Boldklub.