Menu

RB Elite søger holdleder til vores U19 elite hold

image
05. november 2021 kl. 09:15

Roskilde Boldklub søger holdleder til klubbens U19-elitehold.

Jobbet

Jobbet består i at hjælpe trænerteamet med praktiske opgaver omkring U19-holdet. Du har fx ansvaret for at pakke kamptøj, bolde og diverse udstyr til kampe, at tage imod dommere og modstanderhold, at udfylde holdkort, at sikre den skriftlige kommunikation omkring holdet via Facebook/Kampklar på instrukser fra cheftræneren og andre praktiske opgaver.

Vi forventer, at du er til stede én træningsaften om ugen samt til alle kampe og eventuelle træningsturneringer. Endelig deltager du i U19-holdets årlige træningslejr, som de senere år er gået til Tyrkiet.

Erfaring og kompetencer

Der kræves ingen erfaring fra ligende jobs, men personer, som er gode til at samarbejde, har let til smil og kan lide et miljø, hvor mange unge mennesker færdes, vil blive foretrukket.

Aflønning

Klubben stiller en tøjpakke til rådighed. Herudover er deltagelse på klubbens træningslejr gratis.

Kontaktperson

Har ovennævnte din interesse, så tøv ikke med at kontakte Head of coaching Per H Jensen på telefon 2013 8474 eller phj@rb1906.dk