rb1906

Referat fra træner/ledermøde den 9. august 2010

klub nyheder
13. september 2010 - 10:51 af: Lisbeth W. Henriksen

Her kan du læse referatet fra træner/ledermødet. Der er træner/ledermøde igen den 11. oktober kl 20.00

Referat af Træner-ledermøde den 9. august 2010

Velkomst

Carsten bød velkommen og igen var der nye trænere/ledere, så alle måtte op af stolen og præsentere sig. I alt var ca. 25 mødt op.

Klubben siden sidste

Batman (Aktivitetsudvalget) har i foråret set alle ungdomshold i kamp og roste trænerne for deres optræden i forbindelse med kamp og i forhold til spillerne.

Dameafdelingen er nedlagt som følge af manglende betaling af kontingenter fra rigtig mange spillere.

Årgang 95 og 94 er nu slået sammen som U 17 afdeling, hvilket gerne skal styrke spillerne socialt, men det sikre også klubben, at vi har hold i de årgangen og dermed et tilbud til spillere, som ikke skal på efterskole.

Baneforholdene har betydet, at der er byttet om på bane 2-3 med 9- og 11 mandsbane. Vi skal så gerne kunne få udbedret banerne med tiden i samarbejde med parkens folk.

Idrætsparken ombygning

Sommeren har været benyttet til anlæggelse af ny bane. Der er opsat 24-timers videoovervågning, som især overvåger samtlige indgangen. Der er sikkerhedsadskillelser på begge sider, som kan fjernes efter behov, nye højtalere, som kun er monteret på tribunen og en ny resultattavle opsættes bag målet mod Blegdammen, når jordbundsforholdene er ok.

Baner

Kommunens økonomi i 2010 er igen meget dårlig så alt skal i parken laves mod betaling, hvorfor vi skal passe på vores baner og forsøge at få dem udbedret løbende.

Slut september vil solen være gået så tidligt ned, at det bliver nødvendigt at lave ny banefordeling, men træner man så tidligt som muligt er det måske muligt at få det til at gå op til gavn for alle. Vi har kun lys på bane 2 og ½ på bane 1.

Turneringsplanlægningen har i år betydet, at nogle hold har kampe efter efterårsferien. Disse bedes I gerne forsøge flyttet, således at vi undgår megen træning i Parken i den mørke tid.

Al træning for ungdomshold, som ikke skal spille, slutter ved efterårsferien start.

Carsten udarbejder indendørsplan i forhold til antal medlemmer.

Aktivitetsplan

Informer om  ændringer i jeres kampe og aktiviteter, så vi i klubbens bestyrelsen og faktisk alle er klare over, hvad der sker på banerne. Aktivitetslisten bruges af Sanne til at sørge for at åbne/lukke i Parken og Lis bruges listen til at tjekke, hvem der skal bruge tøj.

Hvis holdet bruger kamptøj uden at kampen står på aktivitetslisten, må man fremover selv vaske tøjet og det kræver også, at tøjet afleveres samme dag (eller senest næste dag kl. 800).

Kampe kommer altid før træning, og skal der flyttes hverdagskampe skal dette ske til egne træningsaftner.

Nye U årgange

Sommeren betyder nye U årgange og det kan være lidt besværligt at finde ud af hvem der er hvem, så vi prøver mange steder også at skrive årgangen efter U xx.

Materialer

Der er købt kegler, så alle nu skulle have et sæt, men det er nødvendigt at disse sættes i jeres skabe, sammen med overtrækstrøjerne, så det ikke forsvinder og vi skal bruge flere penge fordi ting forsvinder og vi selv er sløsede med vores ting.

Boldene skal jo stadig tælles før og efter træning, så man sikrer at alle er kommet ind og der ikke er forsvundet bolde i hækkene.

Drikkedunke har vi masser af, så hvis nogen skal have nye, måman sige det til Flemming, hvilket også gælder alle andre materialer. Tag dog lige og ryd op i jeres vandflasker i boldrummet.

Agility bane, som var sjov at benytte under fodboldskolen, står i boldrummet og vejledning til opsætning hænger dernede.

Vi vil forsøge at få lavet flere nøgler til metalskabene, så man ikke er så sårbar i det daglige.

Dommere

Dommere har vi ikke mange af og de melder afbud, så tjek aktivitetslisten fra uge til uge, så I ikke bliver overrasket lige før en kamp.

Hvis I selv har dommere i årgangen, så informer Carsten om dette, så vi kan bruge dommerne andre steder.

Økonomi

Der er kommet regler på skrift omkring rådighedsbeløb.

Kontingent skal betales inden der spilles kamp. Det gik fint i foråret med langt de fleste afdelingen, men i efteråret skal alle være lige med.

Efterårets opgaver

Vi skal i gang med stævneplanlægning af både indestævnet og nyt stævne for ungdomshold, som vi håber kan afvikles Kr. Himmelfarts dag 2011. Ønsker man at deltage kan Carsten eller Batman kontaktes.  

Afslutninger i afdelingerne skal bookes hos Sanne i klubhuset og gør det i tide, så I kan få lige den dag I ønsker.

Tilmeldinger til Indendørs, vinterstævner udendørs osv. skal snart klares.

I efteråret skal Flemming have møder med alle afdelinger om det kommende år og de aktiviteter, som man ønsker, så vi i klubben kan arbejde videre med dette. Ide om påsketur/pinsetur for så mange interesserede afdelinger som muligt.

RB-Venner afholder hjertestarter kurser den 4-5. oktober i klubhuset for trænere/ledere. Godt kursus som alle kan bruge og lære.

Træner- lederfest den 12. november

Sidst og ikke mindst har vi fest for jer trænere/ledere og vi håber at så mange som muligt vil deltage med jeres koner, mænd, kærester osv. Levende irsk musik er bestilt og det plejer at være festligt, men det er også lige der, hvor klubben har mulighed for at sige tak til jer for sæsonen og ikke mindst jeres indsats.

30. august 2010

Ref. Flemming