rb1906

Nytårshilsen fra formanden

klub nyheder
4. januar 2011 - 20:31 af: Lisbeth W. Henriksen

Læs Carstens nytårshilsen her:

På vegne af RBs bestyrelse vil jeg her benytte lejligheden til at ønske alle i og omkring RB 1906 et rigtig godt nytår.

I skal have tak for jeres interesse og store arbejde for RB i året 2010 ? uden jeres interesse og store indsats, så ville boldklubben ikke kunne eksistere.

Vi har i 2010 opnået mange flotte ungdomsresultater og vi er sikre på at dette vil fortsætte i 2011.

I bestyrelsen har vi brugt det meste af året på at forbedre økonomien i klubben ? dette uden at det skulle gå ud over medlemmerne og dagligdagen i boldklubben ? og vi tror det er lykkedes.

Vi er ganske sikre på at vi stiller med et bedre regnskab til generalforsamlingen i marts og vi vil så bruge 2011 på at forstærke økonomien og finde nye indtægtsmuligheder.

En stor tak skal lyde til de mange trænere, ledere og forældre der bidrog med assistance ved årets julestævne, og en stor tak til alle, der på både den ene eller anden måde har givet sit bidrag til aktiviteterne i årets løb.

Også en stor tak til dem der hjælper til ved FC Roskildes hjemmekampe, både som servicefolk og som kontrollører.

En tak skal også lyde til de sponsorer som der heldigvis stadig findes en del af samt de sponsorer der særligt lægger penge til ungdomsarbejdet.

En tak til vores hovedsponsor Spar Nord og en tak til støtteforeningerne, og især RB Venner der altid står klar med en hjælpende økonomisk hånd.

Carsten C. Nielsen

Formand