rb1906

Nyhedsbrev fra FC Roskilde ungdomsafdeling

klub nyheder
11. august 2011 - 09:23 af: Lisbeth W. Henriksen

Herunder kan du læse lidt om de nyeste tiltag i FCR Ungdom

Nyhedsbrev i FC Roskilde ungdom 

Velkommen til et nyt tiltag i FC Roskilde ungdom. Som noget nyt vil FC Roskilde ungdom 4 gange om året udsende et nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet skal bruges til at fortælle lidt om, hvad der sker og er sket i FC Roskilde ungdom. Nyhedsbrevet udsendes til alle spillere og ledere i FC Roskilde ungdom og til moderklubberne Himmelev-Veddelev Boldklub, RB 1906 og Svogerslev Boldklub.

Det er FC Roskildes mål, at nyhedsbrevene skal være med til at øge den enkelte FC Roskilde ungdomsspillers viden om de andre FC Roskilde ungdomshold. Ligeledes skal den øgede information om, hvad der sker i FC Roskilde ungdom, give moderklubberne en større viden og indsigt i FC Roskilde ungdom.

God læsning.

Nye trænerteams

Hen over sommeren er der sket en del ændringer i de forskellige trænerteams. En del kendte ansigter er stoppet i FC Roskilde ungdom, og nye er kommet til. FC Roskilde siger tak for den store indsats, som alle trænere og ledere har ydet for FC Roskilde, og ønsker dem alle held og lykke fremover.

Den nye sammensætning af trænerteams er fremover følgende:

FC Roskilde U19

Træner Michael Juul
Assistent Flemming "Mingo" Henriksen (kommer fra RB serie 1)
Holdleder Frank Thaulow 

Afgang: 

Assistenttræner Ulrik Hansen (ny træner FC Roskilde U14)
Holdleder/teamchef Søren Refsgaard (stoppet) 

FC Roskilde U17

Træner Marc Thevis (kommer fra BSV U17 2. division)
Assistenttræner Erik Krøger Jensen
Holdleder/teamchef Lars Pedersen   

Afgang: 

Træner Per "Henning" Jensen (ny talentchef i FC Roskilde ungdom)
Holdleder Benny Jensen

FC Roskilde U15

Træner Søren Væggemose
Assistenttræner Kasper Tangbæk
Holdleder pt. ubesat ? så muligheden er åben 

Afgang:

Træner Jacob Sjørslev (assistent træner i Køge Boldklub)
Assistenttræner Rasmus Hansen (træner i FC Lejre)
Assistenttræner Mads Kornum (stoppet)
Holdleder/teamchef Jesper Buch (stoppet)  

FC Roskilde U14

Træner Ulrik Hansen (kommer fra FC Roskilde U19)
Assistent Mikkel Mikkelsen (kommet fra RB årgang 96)
Holdleder pt. ubesat ? så muligheden er åben   

Fælles

FC Roskilde har udover de nævnte trænere/ledere ansat to personer for at opgradere elitemiljøet i FC Roskilde ungdom. På denne måde håber vi at kunne give endnu bedre betingelser for udvikling af spillere til FC Roskildes 1. hold.

FC Roskilde har ansat fysisk træner Nicolai Larsen. Nicolai arbejder til daglig i det danske forsvar, hvor han er idrætsansvarlig, fysisk træner, kostvejleder mv. Nicolai kommer et par gange om ugen og træner med FC Roskildes ungdom. Han skal stå for en del af den fysiske træning, forskellige fysiske tests, hurtighedstræning mv.

FC Roskilde har desuden ansat tidligere U17 træner Per "Henning" Jensen som talentchef. Det er blandt andet meningen, at Per skal gøre FC Roskilde mere synlig i moderklubberne og være med til at dygtiggøre FC Roskildes ungdomsspillere med specialtræning.

Ny U14 årgang i FC Roskilde

FC Roskilde har siden det tidlige forår haft adskillige dygtige spillere til udtagelsestræninger. Spillerne er årgang 1998 og udgør den nye U14-årgang i FC Roskilde. Spillernes færdigheder er vurderet i træning og kampsituationer af forskellige FC Roskilde trænere. Truppen på 20 spillere er udtaget fra de tre moderklubber og andre områdeklubber. Talentchef Per Jensen vurderer, at der er mange spændende spillere i den nye FC Roskilde U14 trup, og han forventer, at holdet hurtigt vil vise deres potentiale.

Stor interesse for FC Roskilde

FC Roskildes målrettede ungdomsarbejde er begyndt at give genlyd længere væk end kun lige i Roskilde området. Interessen for at komme til at spille for FC Roskilde har aldrig været større. Hele sommeren er FC Roskilde trænerne blevet kontaktet af spillere, som ønsker at afprøve deres evner i FC Roskilde. Fx har FC Roskildes U19 hold haft 12 mand til prøvetræning, og det er alle spillere, som selv har henvendt sig pga. rygtet om et godt udviklingsmiljø og muligheden for at spille fodbold på højt niveau. Generelt er anerkendelsen af det gode og målrettede arbejde, som udføres i FC Roskilde ungdom, støt stigende. Det kan også mærkes på de mange henvendelser, som vi får fra de større klubber på vores spillere.

Optakt til sæsonen

FC Roskilde ungdomsholds forberedelser til den kommende sæson startede allerede i uge 29/30. Fælles for alle holdene er, at de har deltaget i forskellige ungdoms-turneringer. U14 og 15 deltog begge i Brøndby Cup ultimo juli/primo august. U14 tabte finalen til Brøndby, mens U15 sluttede udenfor top 3.

For første gang i FC Roskildes historie deltog et hold i den meget anerkendt Audi Cup, arrangeret af FC København, hvor de bedste U15 hold fra Norden deltager. FC Roskildes U15 hold var inviteret til denne turnering. Holdet sluttede nr. 11 ud af 16 stærke modstandere.

U17 og 19 har begge deltaget i Køge Cup, hvor også hold fra Norden deltog. U17 holdet vandt turneringen med finalesejr på 3 ? 0 over Trelleborg fra Sverige. U19 holdet sluttede på en delt 7. plads.

Udover de nævnte turneringer har alle hold spillet flere testkampe og trænet hårdt og målrettet for at være klar til turneringsstart.

DBU udtagelser

FC Roskilde har haft 5 drenge fra årgang 97/U15 til DBU samling i Jylland. Det er Gustav Gjøge, Jannis Frørup, Martin Bruhn Jensen, Simon Hansen og Stefan Gartenmann.

Drengene trænede op til 3 gange om dagen i 4 dage, under ledelse af trænere, som er ved at uddanne sig til A-trænere. Hver gang drengene var på banen, blev de vurderet og evalueret af DBU trænere og A-træner aspiranterne.

De drenge, der går videre, bliver udtaget til DBU talentcenter træning, som for FC Roskilde drengenes vedkommende primært foregår i Ballerup. Talentcenter-træningen er sidste instans inden det endelige mål, som er U16 landsholdet.

Nye unge kræfter på førsteholdet

Effekten af det målrettede ungdomsarbejde er også begyndt at kunne ses på FC Roskildes seniorhold i 1. division. Lige nu træner tre FC Roskilde ungdomsspillere fast med i senior truppen. Det er vores forhåbning, at mindst én af dem får spilletid på førsteholdet i dette halvår. De tre ungdomsspillere har alle deltaget i 1. divisionsholdets testkampe inden den nye sæson i 1. division. Bl.a. mod B1908 fra 2. division, hvor alle tre drenge deltog i kampen. De tre drenge Emil Nielsen (årgang 93), Martin Nielsen (årgang 93) og Rasmus Moser (årgang 94) spillede hver cirka 30 min. Vi håber, at vi kan fastholde udviklingen af ungdomsspillerne, så vi på sigt kommer til at se mange af vores egne drenge, som har været igennem ungdomsfodbold i FC Roskilde, på førsteholdet.

FC Roskilde ungdoms hjemmeside

Kender du FC Roskilde ungdoms hjemmeside? Den hedder www.fcr-ungdom.dk På hjemmesiden kan du blandt andet læse om de enkelte ungdomshold. Nyheds-brevene vil ligeledes blive lagt på hjemmesiden.

Nyttige oplysninger

Funktion

Navn

Mail

Telefon

Direktør

Kim Milton

milton@fc-roskilde.dk

20 13 44 33

Sportschef

Jesper Sommer

jespersommer71@hotmail.com

23 24 43 75

Ungdomsansvarlig

Finn Enkebølle

fje@fpr.dk

40 10 18 48

Talentchef

Per Jensen

persisse@hotmail.com

20 13 84 74

Cheftræner U19

Michael Juul

miju@dbusjaelland.dk

42 75 24 31

Cheftræner U17

Marc Thevis

marcthevis@hotmail.com

29 91 04 73

Cheftræner U15

Søren Væggemose

svdalby@hotmail.com

51 83 63 81

Cheftræner U14

Ulrik Hansen

uha@dif.dk

53 57 67 13

Elitekoordinations-udvalgsmedlemmer

RB1906

Flemming Redøn

Flemming "Mingo" Henriksen

HVB

Carsten Reinholdt

John Jensen

SB

Rico Jensen

Mads Kornum

FCR

Finn Enkebølle

Per Jensen

fr@rb1906.dk

mingoh@post.tele.dk

97@skalvi.dk

marjoh07@gmail.com

rico.b.jensen@svogerslev-bk.dk

mads.kornum@get2net.dk

fje@fpr.dk

persisse@hotmail.com

26 70 59 51

60 92 62 92

21 71 30 52

51 42 08 51

40 26 29 19

21 95 20 12

40 10 18 48

20 13 84 74